Lade Veranstaltungen

« Alle Veranstaltungen

Billetsalg til Anderson East starter # DR Koncerthuset

7. Juni, 10:00 - 8. Juni, 0:00

Veranstaltung Navigation

Anderson East
DR Koncerthuset Studie 2
Torsdag 7. juni 2018 kl. 20
(dørene åbner kl. 19)
Billetsalg: Billetter sættes til salg d. 12. marts kl. 10.00 via http://www.drkoncerthuset.dk
Billet: 250 kr. (plus gebyr, 20 kr.)

Endnu engang står Tønder Festival bag et internationalt navn på en af hovedstadens koncertscener.

I samarbejde med DR Koncerthuset præsenterer Tønder Festival det amerikanske soul- og rootsrock-navn Anderson East i DR Koncerthuset, Studie 2 torsdag 7. juni 2018. Det er anden gang, festivalen sætter en koncert op i København. I januar i år var Tønder Festival arrangør af en udsolgt koncert i Lille Vega med den canadiske sangskriver Colter Wall. Han besøgte festivalen i 2017 med stor succes (og er i øvrigt tilbage på festivalen til sommer).
Nu gælder det sangeren Anderson East og band, der både sidste og forrige år satte Tønder Festival på den anden ende med et højenergisk show. Her blev leveret blues, country, soul og rock i store doser, og Anderson Easts sjælfulde powerstemme gik rent hjem.

”Vi vil gerne gøre afstanden mellem København og Tønder lidt kortere. Med Anderson East i DR Koncerthuset og Colter Wall i Vega deler vi vores begejstring for disse fine internationale navne med publikum i hovedstadsområdet, og samtidig kan vi byde på lidt af Tønder Festivals stemning og atmosfære. Det er af praktiske årsager ikke muligt at have Anderson East på vores festivalprogram i august i år, men til gengæld kan publikum glæde sig til at opleve denne fremragende kunstner i DR Koncerthuset først på sommeren,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder på Tønder Festival.

Om Anderson East
Anderson East kommer fra Athens i Alabama og bor i dag i Nashville. Han fik sit gennembrud i USA i 2015 med albummet „Delilah“. Det er produceret af Dave Cobb, som også står bag produktioner med tre af tidens hotteste countryrock-navne Jason Isbell, Sturgill Simpson og Chris Stapleton. Anderson Easts popularitet er vokset hastigt – også i Europa, hvor han har turneret adskillige gange. Hans stemme er nået ud til et endnu større publikum takket være
sangen ”What Would It Take”, som er med på soundtracket til filmen ”Fifty Shades Darker” fra 2017. Hans seneste album ”Encore” er udkommet i januar 2018. Med på albummet er sangen ”All On My Mind”, som Anderson East har skrevet sammen med blandt andre Ed Sheeran.

https://www.youtube.com/watch?v=1zSczaSm60U

Details

Beginn:
7. Juni, 10:00
Ende:
8. Juni, 0:00
Veranstaltungkategorie:
Website:
https://www.facebook.com/events/399960803799533
Copyright © 2018 folk.events